Musical 15/16

Kære alle

Vi spiller musicalen MIDT OM NATTTEN i 2015/2016.

Forestillinger i marts 2016:

Ma 7 Musical: Generalprøve
Ti 8 Musical: Premiere kl. 19.30
On 9 Musical: Forestilling kl. 19.30
To 10 Musical: Forestilling kl. 19.30
Fr 11 Musical: Forestilling kl. 19.30
Lø 12 Musical: Forestilling kl. 16.00

Alle forestillinger i Multisalen, Vestre Skole

 

Instruktør: Carsten Friis

Band- og korleder: Lars Andresen

Koreograf: Line Friis Pedersen

 

Se nærmere på www.facebook.com/Musical2016MidtOmNatten

 

 

 

Lidt om musicalen ...

Midt om natten - en aktuel dansk storby western!

Middelfart Ungdomsskole præsenterer i år den danske musical ”Midt om natten”, som bygger på den populære film af samme navn fra 1984.

Traditionen tro opføres forestillingen i Multisalen på Vestre Skole i perioden 8.-12. marts 2016, og billetsalget starter allerede nu.

Lidt om handlingen

Det eneste de ønskede sig var i virkeligheden bare et sted at bo – men da ingen tilsyneladende hørte deres nødråb, tog de sagen i egen hånd og besatte huset på Jagtvej 69 i København – det blev hurtigt kendt som ungdomshuset eller bare ”Ungeren”, som det blev kaldt af beboerne selv.
Den første store konflikt er uundgåelig, idet ordensmagten selvfølgelig ikke bare kan se passivt til, mens en gruppe unge på anarkistisk vis tager loven i egen hånd. Politiet rykker ind og rømmer huset, mens Spacey – en af de unge rebeller – vælge at hoppe ud af vinduet under aktionen, hvilket medfører at han kommer slemt til skade.

Efter at være blevet sat på porten, opretter de to venner Benny og Arnold deres egen lille fristad ”Haveje”, hvor der er plads til alle dem ”der gjorde mere indtryk på samfundet, end samfundet gjorde på dem” – kort sagt; alle vennerne fra Jagtvej 69.
Men idyllen bliver kortvarig, idet både politiet, den aggressive politiker Pia Buhmann og en voldelig rocker gruppe ønsker at komme af med det lille fribytter samfund. Det er snart åbenlyst for enhver at det store opgør må komme – og det gør det!

Musikken – lige i øjet!

Kim Larsen er et ikon – så simpelt kan det siges. Han er i folkemunde blevet døbt ”Lune Larsen” – men er det i virkeligheden dækkende? Nej – slet ikke – han er meget mere end ”bare” lun! Han er humoristisk, provokerende, munter, kritisk og – mest af alt – så er han dansk! Han forholder sig konstant til den tid han lever i, og formår altid at tage temperaturen på ”danskheden” på en fantastisk måde – og det er på trods af, at han faktisk netop er rundet 70 år! Det er helt oplagt at bruge hans / Gasolins melodier og tekster, når man vil fortælle en god historie – der er nok at tage af (faktisk er det sværeste at begrænse sig), og man beriges konstant i arbejdet med denne dejlige musik.

Der er nok at glæde sig til, når Middelfarts unge om få måneder blænder op for ”Midt om natten”, og på deres egen vis sætter liv og bevægelse i de mange Kim Larsen og Gasolin hits.

Yderligere oplysninger:

Ungdomsskoleinspektør Knud Møller, tlf. 40 16 81 77 eller 88 88 56 91